WHISKYSMAGNING:
Forfatter af bogen Whisky på dansk, Niels Steenstrup Zeeberg samt manden bag whiskysmagning.com, den tidligere indehaver af den legendariske whiskybar 'Krut's Karport', Peter Kjær, står for nogle enestående og professionelle whiskyarrangementer.
Ud af huset…
Samler du mindst tyve deltagere, som er parat til at indlade jer på en uforglemmelig dannelsesrejse ind i whiskyens univers, kommer vi gerne ud til jer.
Inciterende smags-, og duftindtryk, lyd af sækkepibe, og smukke billeder vil i samspil med spændende anekdoter og lærerige fortællinger akkompagnere de forførende gyldne dråber.
Arrangementet inkluderer individuelt specialglas til hver enkelt whisky, stofduge-, og servietter, samt dækkeservietter påtrykt beskrivelse af smagsoplevelserne.
Desuden indgår vandkander, urt, newmake, foredragsholder i kilt og fuldt ornat, sækkepibemusik, AV-udstyr, professionelt bearbejdet screenshow og diverse relevante remedier.
Hos plan·b
På Frederiksborggade kan vi gennemføre et arrangement uden tekniske hjælpemidler og med kun én ekspert til at underholde, for selskaber på minimum seks personer.
Du kan vælge mellem en af nedenstående tre smagninger, eller lade os skræddersy en specialsmagning, som matcher netop dine forventninger.
Det er til alle arrangementerne desuden muligt at vælge at lade os tilknytte en dygtig og præsentabel sækkepibespiller, som ligeledes i kilt og fuldt ornat vil underholde undervejs.
