Husmorråd der batter

Vi kender alle det, at timerne i hverdagene ofte flyver for hurtigt forbi og rengøring, vask osv. dermed bliver en stress faktor. Derfor er husmorråd noget, der kan give de fleste et smil på læben og mere tid i hverdagen. Husmorråd er ofte din løsning på et klassisk hverdagsproblem, som fx kan give dig svar på, hvordan du ved hjælp af eddike fjerner svedlugt i tøj eller, hvordan du fjerner tyggegummi fra tøj. Husmorråd behøver ikke kun være råd til rengøring, men kan også være gode råd til madlavningen eller helbred. Derudover er husmorråd ofte billigere løsninger, da de fleste husstande har remedierne derhjemme i skabet. Husmorråd er med til at gøre din hverdag lettere, fordi det ofte er løsninger, som ikke kræver, at der handles specielt ind. Så derfor kan du spare tid og penge.

I dag er husmorråd desværre en forsvindende race. Dette kan måske skyldes den rivende udvikling fra 50’ernes traditionelle husmor med forklæde, strygebræt og malkekvæg til den hippe veluddannede husmor idag. Datidens husmødre var i hjemmet, fordi traditionen foreskrev det, i dag er hjemmemødre et bevidst valg om at sætte deres karriere på pause for at være sammen med deres børn. Derfor har disse husmødre ikke nødvendigvis de samme forudsætninger som 50’ernes husmødre. Vi har derfor her samlet en række husmorråd om madlavning, rengøring og sygdom, som er uundværlige for den hippe husmor.

1. Salat holder sig længere, hvis man opbevarer det i en pose med lidt køkkenrulle, da denne vil opsuge fugten. Dermed undgår man, at salaten bliver slatten.

2. Bananer og avokado modnes hurtigere, hvis de ligger sammen med andet frugt.

3. Hvis man producerer saft eller marmelade og skal skolde glassene, kan man sætte en ske eller kniv ned i glasset, når de de skal skoldes. På den måde undgår du at glassene revner.

4. Eddike kan bruges til at afkalke el-keddel og kaffemaskine. Proceduren er som følger: bland eddike med vand i forholdet 1:6. Derefter lader du det koge i elkedlen. Herefter koges kedlen igennem med rent vand to gange. Hvis elkedlen er meget tilkalket kan man lade den stå et par timer med eddikeblandingen inden, man tænder for den. Samme behandling kan bruges til kaffemaskinen – her skal eddikeblandingen blot løbe igennem kaffemaskinen, som om der skal laves kaffe.

5. Kartoffelmel kan bruges til at fjerne spildt cola på gulvtæpper.

6. Put bagepapir i toasteren, på den måde undgår man at skulle bruge tid på at gøre toasteren ren for osterester.

7. Hvis du brænder dig i madlavnings processen eller andet, så er rigtig godt råd at smøre honning eller tandpasta på, det lindrer med det samme.

8. Har du fået et bistik, så gnid med sukker ovenpå, det virker med det samme.

9. Kartoflen er en saltmagnet. Hvis din mad, gryderet eller sauce er blevet for salt, så kan man nemt løse dette ved at lægge en skrællet kartoffel ned i gryden og lade den koge med. Kartoflen vil suge saltet til sig.

10. Hvis du er i tvivl om dit æg er kogt eller ikke kogt, så snur da ægget rundt på bordet. Hvis ægget er kogt drejer det hurtigere end ikke kogte æg.

Ovenstående 10 husmorråd er blot et udpluk af alle de gode råd man få gavn af i hverdagen. Har du lyst til endnu flere råd og illustrationer til husmorråd, kan du læse videre her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *